WebSiteTemplate.org
Velkommen > Fakta > Manden Ilizarov
 
 
 

Manden Ilizarov

G.A. Ilizarov blev født den 15. juni 1921 i byen Belovezh i Rusland. Han var den ældste af seks søskende. Familien var fattig, og han startede først i skole som 11-årig.

I 1939 startede han som 19-årig på medicinstudiet i Crim og i 1941, da de tyske tropper invaderede Sovjetunionen, blev de studerende evakueret. I løbet af de næste to år blev Ilizarov nødt til at flytte yderligere tre gange mod øst grundet de tyske troppers fremmarch.

Det sidste opholdssted blev i Kazakh i Kazakhstan, hvor han fik sin medicinske eksamen i 1944.

Ilizarov da han fik sin embedseksamen

Han startede som den eneste læge i en fjernt beliggende by i Kurgan-regionen i det vestlige Sibirien. Han havde ingen klinisk erfaring og måtte selv tilegne sig erfaring.

I 1949 blev han flyttet til Kurgans krigsveteran-hospital for at behandle skadede soldater fra den Røde hær.

Her så han mange patienter med svære skader på bevægeapparatet. Det var en vanskelig opgave at få ressourcer stillet til rådighed. Det var her, han i 1949 fik ideen til ringfiksatoren.

Han startede med at forbinde Kirschner-tråde til faste massive ringe, der indbyrdes blev forbundet med gevindstænger. Han søgte russisk patent på apparaturet, som i starten blev brugt til behandling af knækontrakturer (indskrænkning af bevægeligheden i knæleddet).

Han fortsatte med at udvikle apparaturet og dets anvendelsesmuligheder og fik de bedste resultater ved behandlingen af splintrede brud (komminutte frakturer) og falske ed (pseudoartroser).

Ilizarov i sit laboratorium

Ilizarov fik hurtigt et godt ry i befolkningen, fordi han ved sin behandling var i stand til at hindre ellers uundgåelige amputationer.

Samtidig med sit kliniske arbejde lavede Ilizarov forskning, hvor han undersøgte/testede sit apparaturs anvendelighed bl.a. også til knoglegendannelse.

I 1952 blev en avisartikel omhandlende en patient, der fik foretaget knogleforlængelse på 12 cm, bragt i en Kurgansk avis.

Ilizarovs perifere fysiske placering i forhold til Moskva og Sundhedsministeriet gjorde, at han arbejdede i forholdsvis ubemærkethed. Han kunne udføre sine undersøgelser og eksperimenter uden indblanding og kontrol.

Ilizarov sammen med en af sine patienter

Rygtet om Ilizarovs  behandlinger og resultater spredtes over Rusland og nåede til sidst Moskva. I 1965 kom Sundhedsministeriets udsending, lægen Vladamir Golyakhovsky, til Kurgan for at gennemgå Ilizarovs arbejde og resultater. Han konkluderede, at resultaterne var bemærkelsesværdige og anbefalede økonomisk støtte. Hans gennemgang af arbejdet blev ikke accepteret i Moskva, hvor der fortsat var skepsis over for Ilizarovs arbejde.

I 1967 fik Ilizarov national bevågenhed, da han behandlede den russiske olympiske højdespringer Valery Brumel. Valery Brumel

Brumel havde pådraget sig brud i begge ben, og først ved anvendelse af Ilizarovs udvendige fiksator helede bruddene.

Brumel kom tilbage til højdespring, og Ilizarov blev belønnet med et nyt ortopædisk hospital i Kurgan.

Med et nyt hospital og økonomisk støtte tog udviklingen af behandlingsprincipperne og forskningen fart.

Ilizarovs ortopædiske hospital i Kurgan

Ilizarovs teknikker og udstyr blev kendt i Vesten i midten af 80’erne, og han fik i samme periode Lenin-Prisen.

Ilizarov da han fik Lenin-prisen

Ilizarov blev den første ortopædkirurg i ”National Academy of Science of the USSR” i 1987. Han nåede at udgive mere end 2000 ortopædkirurgiske publikationer inden sin død i 1992.