WebSiteTemplate.org
Velkommen > Efter operationen > Rygning og alkohol
 
 
 

Rygning og alkohol

Rygning har stor negativ indflydelse på knogleheling. Det være sig både i forbindelse med knoglebrud og knogleforlængelse.

Flere studier har vist signifikant (betydende) forskel på knogleheling mellem rygere og ikke rygere. Rygere har signifikant både længere knoglehelingstid og større risiko for manglende knogleheling (pseudoartrose). 

Rygning forbudtRygnings negative effekt på knogleforlængelsesprocessen har vi også erfaret i nogle få tilfælde, hvor patienter er startet igen med ryning under forløbet. For disse patienter er knogledannelsen og -modningen næsten gået i stå. Forløbet har derefter strakt sig langt længere end normalt. Det vil sige tiden til afmontereing af den eksterne fiksering bliver øget.

Hovedårsagen til rygnings negative indflydelse på knogleheling menes at være den ca. 25 % reduktion i blodkarrenes volumen, som er betinget af nikotinen, hvilket medfører mindre tilførsel af ilt og næringstoffer til helingsområdet.

Glas med vinHvad alkohol angår, anbefaler vi, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder som maksimum. I disse mængder skulle der ikke være den store indvirkning på knoglehelingen.

En helt anden problemstilling er kombinationen af alkohol og smertestillende medicin. Disse to ting skal man ikke blande.