WebSiteTemplate.org
Velkommen > Efter operationen > Pindhulsinfektion
 
 
 

Pindhulsinfektion

Selvom der udføres omhyggelig hygiejne ved pind- og wirehuller, kan der opstå infektion i området. Det er den hyppigste komplikation, vi ser ved behandling med ekstern fiksering (fx Ilizarovs ramme), men den er også let at behandle.

Patienten oplever det i starten med irritation og senere smerte i området. Først kommer der rødme, og senere kan der flyde væske fra hullet.

Det er vigtigt at få stoppet infektionen og helst tage det i opløbet. Første skridt er intensiverede rensninger og skiftninger omkring hullet, og hvis det ikke lader sig stoppe her, skal der penicillin til.

Det er vigtigt, at patienten tager kontakt til afdelingen for at få vurderet situationen og startet behandlingen hurtigst muligt.

Let infektion af pindhulTil højre ses et tilfælde med begyndende infektion, et let tilfælde.

Her nedenfor ses infektion med udtalt rødme af huden i et større område.

Infektion og væskeudskillelse omkring pindenDette sidste eksempel (til højre) er fra en patient, der får fortaget knogletransport.

I disse situationer vil der altid være wirer eller pinde der langsomt gennem knogletransportsprocessen "pløjer" sig gennem huden. Her ses der oftere let infektion og væskeudskillelse sammenlignet med "stationære" wirer og pinde.

Infektionen forsvinder som regel, når transporten er tilendebraget og wiren/pinden overgår til at blive en "stationær" wire/pind.