WebSiteTemplate.org
Velkommen > Efter operationen > Pindhulshygiejne
 
 
 

Pindhulshygiejne

Den forbinding, der er omkring pinde og wirer, tjener to formål. Det vigtigste er at holde området nedenunder rent, men samtidig virker forbindingen stabiliserende på huden, og den reducerer de små bevægelser, hud og underhud ellers ville foretage langs pinden eller wiren. Ved at reducere disse bevægelser, reduceres mængden af bakterier, der trækkes ind langs pinden eller wiren.

Den første dag efter operationen skiftes forbindingerne omkring pinde og wirehuller. De efterfølgende dage skiftes der kun ved de steder, det har sevet igennem forbindingen. Der skiftes en sidste gang ved udskrivelsen. Herefter skiftes der ved de ambulante kontroller, der i starten er ugentlige.

Der er mange måder at udføre pindhulshygiejne på de forskellige steder i ind og udland. Vi mener steril skiftning under indlæggelsen med klorhexidinsprit er den sikreste måde at undgå pindhulsinfektion på.
Når patienten overgår til hjemmesygeplejerske er det inderste lag af forbindingen sterilt, mens det ydeste skal holdes så rent som muligt (Se vejledning til hjemmesygeplejerske og sygehuspersonale nedenfor).

Vores specialistsygeplejerske (Susanne Jølck) opgjorde resultaterne for 2005, hvor patienterne blev skiftet med enten NaCl (saltvand) eller Klorhexidinsprit. Der deltog 108 patienter 56 blev skiftet med NaCl og 52 med Klorhexidin. Resultaterne var ret klare, der var signifikant forskel (p<0,001) som det fremgår af nedenstående graf.

Resultaterne af bla. denne undersøgelse gør at vi skifter med Klorhexidinsprit.

Nedenfor er der link til Ortopædkirurgi Nordjyllands pjecer og video omkring pind- og wirehygiejne.

Pind- og wirehygiejne for sygehuspersonale (pdf fil)

Pind- og wirehygiejne for hjemmesygeplejersker (pdf fil)

Pind- og wirehygiejne video (12 Mb windows mediaplayer)