WebSiteTemplate.org
Velkommen > Behandlingsmuligheder > Pseudartrose > Eksempel 8
 
 
 

Eksempel 8

53 årig erhvervsaktiv mand pådrager sig et brud på skinnebenet i 2006 ved en færdselsulykke. Nedenfor ses røntgenbillederne af bruddet mens benet lå i gips.

Man valgte at behandle bruddet med marvsøm, som er standard behandling for brud af denne karakter. Nedenfor ses røntgenbillederne efter marvsømmet har siddet i et halvt år. Man kan se en tydelig brudlinie.

Han har ikke siden ulykken kunnet støtte fuldt på benet uden han fik mange smerter, hvorfor han brugte krykkestokke det meste af tiden. Han var fortsat sygemeldt.
Et år senere blev der taget nyt røntgenbillede og situationen var ikke anderledes end ved sidste røntgenkontrol (se røntgenbilleder nedenfor).

Patienten blev nu henvist til os og vi valgte at bortskære pseuartrosen og på sætte Taylor Spatial Frame og lave knogletransport med primær docking (billeder nedenfor).

Efter 45 dages forlængelse var knoglen rekonstrueret og helingsperioden startet (billede nedenfor).

Efter en samlet behandlingstid på 7 måneder blev apparaturet fjernet og efter yderligere 1 måned var patienten tilbage på arbejde og var smertefri. (kontrolrøntgenbilleder og foto nedenfor er taget 3 måneder efter apparaturet blev fjernet).