WebSiteTemplate.org
Velkommen > Behandlingsmuligheder > Knogledefekter
 
 
 

Knogledefekter

Ved knogledefekter forstår vi defekter i knogler opstået enten ved traume (ulykke) eller opstået ved kirurgisk resektion. Defekten kan være fra et par cm til over 20 cm. Den kirurgiske resektion kan have mange årsager. Oftest er det patienter der har en atrofisk pseudarthrose eller inficeret pseudarthrose. Andre årsager kan være osteomyelit (knoglebetændelse) eller knogletumorer.

Ved defekter på traumatisk basis er tilgangen som for de andre årsager, hvor knoglevævet i et område på knoglen er så ødelagt, at det ikke kan overleve og må fjernes.

Princippet er, at vi fjerner det døde knogle ind til levende knogle. Problemet er nu, at der opstår en defekt eller den der er opstået på traumatisk basis bliver større, som vi skal have rekonstrueret. Det gøres ved at lave en forlængelsesosteotomi (en overskæring af knoglen til forlængelse) i det sunde knoglevæv i en af knoglens ender og så  trække (med 1/4 mm x 4 om dagen) det nu frigjorte levende knoglestykke gennem defekten for til sidst at nå det andet knoglestykke på den anden side. Knoglen er nu rekonstrueret.

Undermenu